1883 – 25 år
"Vi vil (..) gjenkalde i Erindringen det Foretagendes Historie, som har været en saa mægtig Løftestang til vore Fremskridt" - skreiv signaturen "N" i Nordre Bergenhus Amtsidende (Florø) i eit stykke om Fylkesbaatane ved 25 årsjubileet i 1883. Fjordenes Blad (Nordfjordeid) trykte det same stykket kort tid etter. Forfattaren er full av lovord over tiltaket og rosar dei som sette i verk fylkesreiarlaget. Han var ikkje i tvil om at «amtsskibene» hadde vore av "overordentlig betydning" for utvikling og framsteg i fylket.

Trykte årsmeldingar
Fylkesbaatane i Sogn og Fjordane (FSF) vart skipa som eit reint fylkesreiarlag. Kvart einaste år var FSF på sakskartet til Fylkestinget, og kvart år førelåg ei fyldig årsmelding. Årsmeldingane finst no i dei trykte fylkestingsforhandlingane for Sogn og Fjordane fylke. Kvar einskild, og samla, er årsmeldingane ei sentral kjelde til soga om Fylkesbaatane

Jubileumsinnslag 1883
Fylkesbaatane let ikkje milepælen 25 år i 1883 gå upåakta forbi. Reiarlaget feira jubileet i Bergen på skipingsdatoen, 2. desember. Datoen fall dette året på ein søndag. Vi finn dokumentasjon på markeringa i to årsmeldingar:

1. ”Aarsberetning vedkommende Nordre Bergenhus Amts Dampskibe for 1882”, innteken i dei trykte fylkestingsforhandlingane 1883, og
2. ”Beretning vedkommende Nordre Bergenhus Amts Dampskibsfart i Aaret 1883», innteken i dei trykte fylkestingsforhandlingane 1884.

Det eine innslaget er ei kortfatta oversikt ”over Dampskibsfartens Udvikling” gjennom 25 år. Det andre innslaget handlar om feiringa på 25 årsdagen, 2. desember 1883. Begge innslaga er jubileums-avsnitt i dei ordinære årsmeldingane. Begge har seinare vore brukte som historiske kjelder til historiske framstillingar. I det følgjande er jubileumsavsnitta 1883 attgjevne slik dei står i dei to trykte forhandlingane. Mellomtitlar er innsette her.

Kortfatta historisk oversikt 1858-1883 [1]

 «Ved indeværende Aars Udgang har Amtets Dampskibe været i Fart i 25 Aar, og jeg [administrerande direktør H. Lous] har derfor troet det kunde være af Interesse at give følgende kortfattede Oversigt over Dampskibsfartens Udvikling gjennem det nævnte Tidsrum:

29de Juli 1857 besluttede Amtsformandskabet [fylkestinget], at der skulde underhandles med Søndre Bergenhus Amt om at begge Amtskommuner sammen skulde anskaffe 3 Dampskibe til Fart paa Fjordene i begge de Bergenhusiske Amter. Da imidlertid søndre Amt ikke var villigt til at indgaa i Kompagniskabet, sammentraadte

27de November 1857 et extraordinært Amtsformandskab for Nordre Amt i Førde, hvor Amtmand Aubert foreslog Anskaffelse af 2de Dampskibe til Fart paa N.B. Amts Fjorde. Den Komité, der fik Sagen til behandling, bestod af U. Sverdrup, Heffermehl, C.I. Fleischer, Reinhardt, I.N. Hansen, Torsten G. Fretheim, I. Finkenhagen og Ole Flore. Komiteen indgik enstemmig paa Amtmandens Forslag, og

28de November (1857) vedtog Amtsformandskabet Indstillingen om Dampskibenes Anskaffelse, Laans Optagelse, etc. og valgte en Anskaffelsesekommission bestaaende af Amtmand Aubert, Landhandler Hansen og Sognepræst U. Sverdrup. Da imidlertid Amtmand Aubert strax maatte reise bort som Medlem af en Kongl. Kommission, blev Kommissionen tiltraadt af Suppleanten Foged Landmark. ”Framnæs” og ”Fjalir” kontraheredes bygget hos Alexander Denny i Dumbarton ved Clyde (Skottland).

27de Juli 1858 valgtes til administrerende Direktører i Bergen H. Lous, Ths Angell og Sagfører Hagemann. Denne sidste fratraadte i 1860 da det besluttedes, at den administrerende Direktion kun skulde bestaa af to Mænd. H. Lous fratraadte som 1ste Direktør d. 1ste November 1859 og konsul Michael Krohn overtog Stillingen som 1ste Direktør. I 1860 gjenvalgtes H. Lous. Angell vedblev uafbrudt at fungere i 23 Aar indtil 1881, da Amtsformandskabet besluttede, at de kun skulde være en administrerende Direktør.

I December 1858 (2.) sattes ”Framnæs” i Fart to Gange ugentlig paa Sogn.

I Januar 1859 sattes ”Fjalir” i Fart en Gang ugentlig paa Sønd- og Nordfjord. De kostedes til sammen 53.871 Spd. (Spesidaler) 86 Skill. [skilling]. Farten indskrænkedes senere kun til en Gang ugentlig paa Sogn undtagen Sommermaanederne Juni og Juli, da der udførtes 2 Ture ugentlig paa Sogn. Senere udførtes under Sildefiskeritiden i Januar, februar og til dels Marts en saakaldet Fiskerute, hvilken vedvarede indtil Sildefisket ophørte.

1ste October 1860 tiltraadte O. Paulson som Kasserer og Bogholder, efterat den forrige Kasserer og Bogholder Værness var fratraadt.

Høsten 1860 forandredes ”Framnæs”’s Kahytsindretning

25de April 1864 tiltraadte Dampskibsinspektør Paasche

1865 Aars Amtsformandskab besluttede Anskaffelse af et tredie Skib.

2den Januar 1867 sattes ”Hornelen” i Fart. Den kostede 33.596 Spd. 58 ½ Skill. Farten udvidedes til to Gange ugentlig paa Sogn fra Sommerruternes begyndelse indtil November Maaneds Udgang; 1 Nordfjord- og 1 Søndfjordrute samt Fiskeruten. Kulpakhuset paa Christiansholm blev bygget; Kulkos og Kullskuder anskaffedes, og Kul forskreves for Dampskibskassens regning til eget Kullager.

1868 De to ugentlige Sogneruter besluttedes fortsatte Aaret ud og indtil Doksætningstiden.
Fretheim foreslog og Amtsformandskabet besluttede, at Direktionen skulde have sin Opmærksomhed henvendt paa om det skulde være Anledning til at afhænde Dampskibene paa saadanne betingelser, at Amtskommunens Interesse derved betrygges.

1869 besluttedes, at de to ugentlige ture paa Sogn skulde fortsættes ogsaa under Doksætningstiden. Den administrerende Direktion foreslog Anskaffelse af et Reserveskib.

Mai 1871 ”Hornelen” fik indsatt Overflade Condensator.

1873 ”Framnæs” og ”Fjalir” fik nye Maskiner indsatte ved Nylands mekaniske Værksted, (Kristiania).

1874 Aars Amtsformandskab besluttede anskaffet et 4de Skib og bevilgede dertil 50.000 Spd. Bemyndigede til Laans Optagelse.

d. 19de April 1875 ankom ”Sogn”. Den kostede 57.123 Spd. 80 ½ Skill. Amtsformandskabet besluttede anskaffet et mindre Skib til fart paa indre Sogn, idet nemlig Storthinget gjorde til betingelse for Subventionsbevilling, at Amtskommunen skulde overtage Postebefordringen med Dampskib mellem Lærdal og Gudvangen samt Lyster.

Marts 1876 sattes ”Lærdal” i Fart paa indre Sogn. Den kostede 11.575 Spd. 2 Sk.

1879 besluttede Amtsformandskabet Anskaffelse af et mindre Skib til Udvidelse af Farten paa Sønd- og Nordfjord. I denne Hensigt leiedes ”Balder” og sattes i Fart fra September 1879

1880 Ifølge Amtsformandskabets beslutning kjøbtes ”Balder” for Kr. 25.442,80. Direktionen paalagdes at undersøge om og paa hvilke Vilkaar der kunde være Anledning til at afhænde Amtets Dampskibe, samt at meddele næste Amtsformandskab Resultatet heraf.

Medlemmer av direksjonen (styret) i fylket
Som Distriktsdirektører har fungeret:

1. Sognepræst Sverdrup uafbrudt den hele Tid.
2. Sagfører, nu Sorenskriver Fleischer fra Fartens Begyndelse til 1868.
3. Sognepræst Blom fra Fartens begyndelse til 1865.
4. Sognepræst Heffermehl fra Fartens Begyndelse til 1865.
5. Foged Magnus fra 1860 til 1863.
6. Sagfører Steen fra 1864 til 1871.
7. Lensmand O. Steen fra 1863 til 1864.
8. Sognepræst E. Meyer fra 1865 til 1868.
9. Lensmand Andresen fra 1868 til 1880.
10. Landhandler H.B. Juel fra 1869 til 1870.
11. Lensmand Lem fra 1868 til 1869 og 1870 til 1874.
12. Sagfører L. Smith fra 1872 til 1882.
13. Landhandler I. Hammer fra 1874 til 1878.
14. Gaardbruger A. Tonning fra 1878 og fremdeles.
15. Distriktslæge H. Meyer fra 1880 og fremdeles.
16. Landhandler L. Larsen fra 1882 og fremdeles. 

Lang teneste
Af Skibenes Befal og Mandskaber har Maskinist J. Klausen været i Tjenesten uafbrudt fra Fartens begyndelse; Kaptein Johannesen, Førbøderne Ole Torsen og Andreas Johannesen, samt Lodserne Jørgen Olsen og Elling Olsen har været i Tjenesten 22 til 24 Aar.

Større uhell
 Af væsentlige Uheld, der i de 25 Aar er tilstødte Dampskibene, hvortil ikke regnes Beskadigelser paa propeller, knækkede Axler samt at ”Fjalir” stødte i Alværstrømmen den første Tur den gjorde efter Ankomst til Landet uden At faa nogen Skade, skal nævnes:

d. 2den April 1859 stødte ”Fjalir” i Alværstrømmen, maatte doksættes og repareres

d. 23de Juni 1859 stødte ”Fjalir” nær Solvorn, maatte doksættes og repareres. reparationenen kostede omtrent 4.000 Spd. Da imidlertid Fartøierne holdtes assurerede det første Aar, fik man det væsentligste af disse beløb refunderede af Assurandørerne. Senere har Skibene ikke været assurerde.

Juni 1875 stødte ”Framnæs” ved Skjelanger og fik temmelig betydelig Skade; maatte doksættes og repareres

Juli 1878 opstod Ildsvaade om bord i ”Sogn” under Fart ved Bruknappen.

August 1878 stødte ”Lærdal” paa Land i Aurdalsfjorden [Årdalsfjorden] og maatte til Bergen for at reparere.

Trafikken
I de 25 Aar er der udbetalt Amtskommunen som Statstilskud til Dampskibsfartens Vedligeholdelse i alt omtrent 1.005.466 Kroner. For at vise i hvilken Grad Trafiken i Aarenes Løb er vokset, vedlægges efter Uddrag af Indskrivningsbøgerne Tabeller, som vise:

1. Antal af Passagerer og Beløb af Passagerfragt for hvert enkelt Stoppested og i Aarene 1868 og 1882.
2. Antal af Passagerer og Beløb for hvert Prestegjæld med Angivelse af de i samme værende Stoppesteder de samme Aar.
3. Beløb af Godsfragt til og fra hvert Stoppested i de samme Aar.
4. Beløb for hvert Prestegjæld med Angivelse af de i samme Stoppesteder i de samme Aar.

f Tabellen over Passagerfragten vil sees, at medens Antallet af befordrede Passagerer i samtlige Ruter er steget fra 34.539 i 1868 til 65.426 i 1882, altsaa over 89 pr Ct (%), er Passagerfragten steget fra Kr. 85.652,40 i 1868 til Kr. 127.531.85 i 1882, altsaa kun omtrent 49 pro Ct. Grunden

i 1882, altsaa omtrent 74 ½ pro Ct. Grunden hertil maa for nogen Del søges deri, at Stigningen i Passagerantallet har været overveiende paa 3die Plads, men maaske væsentligt i at 2den Plads er sløifet og overgaaet til 3die Plads samt i den ved Retur-, Sæson og Rundreisebilletter foranledigede Nedsættelse i Fragten paa 1ste Plads. Godsfragten viser sig at være stegen fra Kr. 74.637,50 i 1868 til kr. 130.351,06 i 1882, altsaa omtrent 74 ½ pro Ct.

Status 1882
Dampskibskassens Status pr. 31te December 1882 maa opsættes om følger:

Aktiva:
Skibenes Værdi tils. Kr. 433.100,00
Kulpakhus med Inventar og Kulbeholdning, (kr) 31.345,83
Inventariesager, Talg etc, (kr) 64,08
Forskud paa ”Fjalir”s Kjedelskiftning (kr) 7.000,00
Udestaaende Fordringer, indestaaende i Banker etc (kr) 120.543.07

(Sum) Kr. 592.052,98

Passiva:
2 Amtslaan til rest Kr. 198.000,00
Oplysningsvæsenents Fond og Skredfondet,  (kr) 68.606,37
Andre Kreditorer tils. (kr) 25.480,91
Kr. 292.965,70
Til overs Dampskibskassens Formue, (kr) 299.965.70

(Sum) Kr. 592.052.98

”efter Distriktets Tarv”
Jeg skulde formene, at Amtskommunen har Grund til at være vel tilfreds med, at de gjentagende Forsøg, som ifølge Amtsformandskabets derom fattede Beslutninger er gjorte paa at faa Dampskibene afhændedede og Farten overdraget til private, ikke have ledet til noget Resultat.

Status er nu saadan, at ihvorvel der ikke endnu er oplagt et fuldt tilfredstillende stort Beløb til Reservefond, saa tør man dog sige, at den Resiko Amtskommunen løber ved at ved at holde Dampskibsfarten i sin Haand, er for Intet at regne, medens Fordelen ved at have i sin Magt at ordne Ruterne efter Distriktets Tarv, endogsaa uden at behøve at lægge væsentligt Vægt paa om ethvert Anløbssted bringer direkte Fordel for Dampskibsfarten, maaske dog af de Fleste turde erkjendes at være en stor Fordel.

Jeg kan ikke indse nogensomhelst Grund for Amtskommunen til nu at fremdrive Salg af Dampskibene. Farten er nu saa oparbeidet, at man tør vente jævn Fremgang i Trafiken, og saafremt ingen uforudseede Uheld skulde tilstøde, tør man forudsætte vil forbedre sig, hvert Aar ved at Status

Fra 11te Juni 1884 vil de 4 pro Ct. Renter af de indløste Amtsobligationer, som Dampskibskassen betaler til Amtskommunen, andrage til Kr. 8800,00 aarlig, hvilket er det samme Beløb, som udlignes paa Matrikulen til Afbetaling af det oprindelige, til de to første Skibes Anskaffelse, optagne Amtskommunelaan, paa hvilket der ved indeværende Aars Udgang staar til Rest Kr. 39.600,00. Ifølge beslutning af Amtsformandskabet i 1879 vil derfor det Rentebeløb af de udtrukne Obligationer, som at Dampskibskassen skal erlægges til Amskommunen, ikke yderligere stige, medens derimod Dampskibskassen for Eftertiden vil overtage et erlægge de aarlige Afdrag Kr. 8800,00 af det oprindelige Laanebeløb, indtil dette er fuldt betalt. Nogen yderligere Udligning til dette Formaal paa Amtets Matrikul vil derfor senere være undødvændig.

Bergen den 15de Mai 1883
H. Lous 

Om jubileet 1883 [2]
Fylkesbaatane feira 25 årsdagen på skipingsdatoen, 2. desember i Bergen. Reiarlaget hadde i jubileumsåret fire større skip, ”Framnæs”, Fjalir”, ”Hornelen” og ”Sogn”, og to mindre, ”Lærdal” og ”Balder”. Dei fire store skipa låg attmed kvarandre til kai i Bergen. Administrerande direktør H. Lous skreiv om jubileumsmiddagen om bord på ”Sogn” i årsmeldinga for 1883. Det står:

«I Anledning af Dampskibenes 25 Aars Jubilæum afholdtes den 2den December f.A. [1883, årsmeldinga står i fylkestingsforhandlingane 1884] en Jubilæumsfest i Bergen. Med det Kongl. Departements Tilladelse blev en Sognetur sløifet, hvorved det blev muligt at samle alle de fire store Skibe i Bergen. Disse bleve da lagte ved Siden af hinanden, dekorerede med Flag og om Aftenen oplyst med Lamper.

Om bord i ”Sogn” var serveret en Middag, til hvilken var indbuden foruden Amtmanden og Direktionen desuden alle de Mænd, der i de forløbne 25 Aar har været Medlemmer af Direktionen, samtlige Dampskibskontorets og Dampskibenes Funktionærer og Mandskaber, og af Fremmede Stiftamtmand i Bergen forhenværende Amtmand i Nordre Bergenhus Amt Ræder, Havnefogden i Bergen og Postmesteren sammesteds. Middagen serveredes i ”Sogn”s Salon, og for Mandskaberne i ”Sogn”s Forrum, hvilke begge vare i Anledningen dekorerede med Flag.

Sognepræst H.U. Sverdrup, som havde været Medlem af Dampskibenes Anskaffelseskommitte i 1857 og senere i Dampskibsdirektionen, ligesom han f.A. [1883] tog Affsked, blev ved Anledningen foræret et Maleri af Kunstmaler Løvaas. Desuden blev Maskinist I. Klausen og Fyrbøder Andreas Johannessen, som begge have været i Tjeneste paa Amtets Dampskibe lige siden Fartens begyndelse, forærede hver et Sølvbæger, hvorpaa var andbragt Modtagerens Navn samt navnet på de af Amtets Dampskibe, paa hvilke de havde tjent tilligemed ”1858-1883”. Et lignende bæger blev i februar d.A. [1884] overlevert Kapt. Johannessen paa ”Framnæs”, som da havde tjent i 25 Aar og endelig vil i samme Anledning et lignende Bæger blive overleveret Lods Jørgen Olsen i dette Aars August Maaned.

Det var som Anerkjendelse af Besætningernes anstrengende Arbeide, at Direktionen med Amtets Approbation besluttede at arrangere denne Fest til opmuntring, og man formener og haabe, at det lykkedes at give Festen et Præg, som har efterladt hos Deltagerne et behagligt Minde.»

Notar:
[1] Utdrag frå «Aarsberetning vedkommende Nordre Bergenhus Amts Dampskibe for Aaret 1882».
[2] Utdrag frå «Beretning vedkommende Nordre Bergenhus Amts Dampskibsfart i Aaret 1883.»